Clubhouse: Lydens Facebook eller lydens LinkedIn?

Skrevet den 05-03-21

Korrespondenten er indslaget, hvor medlemmer af Kritik Digital kan give deres perspektiv på et hjørne af den digitale verden, der påvirker eller interesserer dem ekstra meget!

Af Oliver Anton, cand.soc i Politisk Kommunikation & Ledelse med speciale i subjektivitetsdannelse og selvledelse gennem sociale medier

Nyeste sociale medie på stammen er Clubhouse. Appen er stadig i betaudviklingsfasen, men til trods for det har den opnået stor hype siden lanceringen i april 2020. Clubhouse minder på mange punkter om klassiske sociale medier. Du har en profil, hvorfra du kan følge andre. Hvad der adskiller Clubhouse fra andre, er dens fokus på lyd – og intet andet – oven på et årti, hvor sociale mediers samtaleplatforme har centreret sig omkring chats.
      På Clubhouse finder du en række af mere eller mindre lukkede rum, hvor du enten kan læne dig tilbage og lytte, række hånden op eller aktivt tage del i samtalen med moderatorens accept. Væsentligt er dog, at lyden centraliseres og visuelle virkemidler bortviskes – det er eksempelvis hverken muligt at livestreame video, dele billeder eller lignende. Samtalen er i realtid, og den slutter i realtid, hvorfor det hverken er muligt at lytte til tidligere samtaler eller optage samtaler i appen.
      Da appen stadig er i sin betafase, er adgangen til platformen begrænset til at være invite-only, og blandt den danske brugerflade findes folk fra mediebranchen, tech-interesserede og meningsdannere. Fordi denne gruppe har omfavnet Clubhouse, kan man tale om en eksklusivitetsbølge, der har haft stor tiltrækning på andre brugere - internationalt såvel som i Danmark. Dog må udbuddet af rum formodes at blive større i takt med større brugertilstrømning. Mit bud er, at Clubhouse primært vil blive et socialt medie, der henvender sig til den kreative klasse, der allerede optræder til diverse debatarrangementer, folkemøder og talks, da det er disse møder, appen forsøger at etablere rammerne for.

Med under et år på bagen er det klart, at Clubhouse og dens mængde af brugere stadigt konstant må søge af udforske grænserne for mediets muligheder. Af flere på platformen hyldes den umiddelbarhed, som der eksisterer i samtalen, når den ikke reduceres til en asymmetrisk og tidsforskudt chat. Men Clubhouse og dens brugere må samtidig spørge sig selv, hvorvidt de forskellige rum er tiltænkt som foredrag eller som uformel samtale. Og denne genrebestemmelse af dialogen bliver nødvendig at forventningsafstemme forud.
      Det er interessant at forestille sig, hvordan fokus på lyd måske kan være bidrage til et opgør med den stigende polarisering og hårde tone, som ellers kendetegner debatter på sociale medier. Den lydlige vending kan måske igen skabe forståelse og gensidig konstruktiv dialog. Interessant bliver det derfor først, hvis man derpå formår at omsætte Clubhouse til at skabe progressiv politisk handlekraft og digitale borgermøder.
      Men de seneste års fokus på sociale mediers ansvar for moderation, stiller også nye udfordringer og spørgsmål for Clubhouse. For hvordan vil man moderere en samtale, der fungerer via lyd og i realtid? Mens almindelige algoritmer på platforme som Facebook og Instagram kan udvikles til at spotte bestemte skrevne bogstavkombinationer eller billeder, er det spændende, hvordan Clubhouse vil forsøge at moderere live. Derudover har invite-onlyfunktionen måske vist sig, at være et tveægget sværd, som på den ene side stimulerer hypen, men som nu givet vis har vist sig at give taletid til dem, som allerede har den.

Clubhouse må spørge sig selv, om den ønsker at være platformen for den personlige samtale, hvor folk kan mødes på tværs og få nye relationer, eller om den i stedet ønsker at skabe rummet for professionelle talks og modereret debatter. Clubhouse må spørge sig selv, om den vil være lydens Facebook eller lydens LinkedIn.