Digital Selvhjælpscafé
Skrevet den 03-03-26

Skift til big tech-alternativer! Tag kontrollen over dit digitale liv!
Flere og flere er blevet opmærksomme på bagsiderne ved big tech, og som geopolitiske spændinger tager til, er det blevet til konkrete bekymringer over vores afhængighed af især amerikanske tech-virksomheder.
Deres produkter, om det er kommunikationsplatforme eller AI-assistenter, bygger på indtrængen i privatlivet og udnyttelse af mennesker såvel som jordens ressourcer. Deres forretningsmodeller handler om at gøre os afhængige og deres designs fokuserer på at fastholde os – både ved at fange vores opmærksomhed, men også ved at gøre det sværere og sværere for os at forestille os en anderledes måde leve på.
Så hvilke alternativer eksisterer der? Og hvordan skifter vi til dem?
Til denne digitale selvhjælpscafe vil vi præsentere relevante alternativer som søgemaskiner, cloud-løsninger, dokumentdeling, gruppechat, sociale medier og e-mail-udbydere, som du kan skifte til her og nu. Og så vil vi tilbyde hjælp og vejledning i et hyggeligt og uformelt rum.
Program: Vi holder et kort introducerende oplæg, og derefter vil der være massere tid til at prøve kræfter med at installere alternative platforme i fællesskab med andre.
Tid: 9. marts 2026, kl. 17-19
Sted: Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10a, 1715 KBH V
Hvem er vi?
Kritik Digital er en frivilligdrevet organisation med base i København, som arbejder for en retfærdig digital verden. Siden 2021 har vi engageret unge gennem forskellige oplysningsaktiviteter om kritiske perspektiver på det digitale med det formål at fremme digital myndiggørelse i Danmark.
LEARNING AGAINST THE MACHINE