Introduktion til hacking
Skrevet den 02-06-26

I denne måneds selvhjælpscafe giver vi en introduktion til hacking, hvor alle kan være med! Vi skal forstå hvordan hackere trænger ind i din konto eller computer og vi skal selv forsøge os med at udøve nogle basale etiske hackerangreb i et kontrolleret miljø.
Derudover får du information og hjælp til hvordan du kan styrke din egen digitale sikkerhed ved hjælp af en kodehusker og fler-faktor-godkendelse.
Du kan tænke på en kodehusker som et pengeskab med en nøgle, kun du kender til. Så kan du ellers proppe pengeskabet med umenneskelige mængder af svære passwords, som du kan bruge rundt på nettet.
Du kommer ikke til at skulle huske alle dine passwords, du skal bare vide, hvordan man låser op for dem, når du har brug for det. Dit digitale liv bliver væsentlig mere overskueligt, og du bliver mere sikker online.
Til selvhjælpscafeen vil det være bedst, hvis du har en computer med, men det er ikke krav. Vi serverer lidt snacks, te og kaffe. Du er som altid velkommen til at dukke op, selvom du ønsker at hjælp til andet end selvhjælpscafeens tema.
Tid: 8. juni 2026, kl. 17-19
Sted: Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10a, 1715 KBH V
Hvem er vi?
Kritik Digital er en frivilligdrevet organisation med base i København, som arbejder for en retfærdig digital verden. Siden 2021 har vi engageret unge gennem forskellige oplysningsaktiviteter om kritiske perspektiver på det digitale med det formål at fremme digital myndiggørelse i Danmark.
LEARNING AGAINST THE MACHINE