Nyt år, nyt styresystem
Skrevet den 14-01-26

Er du træt af reklamer og 'AI' features, du ikke har bedt om, i dit styresystem? Eller sidder du med en ældre PC, der ikke kan opdateres til Windows 11? Så skal du komme forbi Ungdommens Demokratihus tirsdag den 27. januar! Vi gentager nemlig vores Linux installationscafé.
Microsofts understøttelse af Windows 10 stopper til oktober. Samtidig har de hævet de tekniske krav til Windows 11, hvilket gør det umuligt for mange computere at kunne opdateres. De bliver dermed gjort til e-skrot, selvom de ikke fejler noget. Heldigvis findes der et alternativ!
Linux er en familie af operativsystemer, der giver brugerne kontrol over deres styresystem og respekterer deres privatliv. Flere af operativsystemerne er også lavet med ældre hardware in mente, og gør det derfor muligt at puste nyt liv i en ældre computer.
Det praktiske
For at gøre det nemmere for de, der ikke kender til det, vil vi til vores café have den populære og begyndervenlige Linux Mint med.
Det vil være muligt at prøve Linux Mint af, før du installerer det, så du kan få en fornemmelse for, hvordan systemet virker på din computer.
Vi vil anbefale at du laver en fuldkommen backup af al data på din computer før arrangementet, da installationsprocessen vil slette indholdet på din computers harddisk. Hvis du ikke når at lave en backup inden, har vi nogle diske med til formålet (varighed af backup afhænger af, hvor meget data du har liggende).
Vi holder et kort oplæg i starten af arrangementet.
Det er selvfølgelig gratis at deltage, og vi sørger for snacks, kaffe og te.
Tid: 27. januar 2026, kl 17-19
Sted: Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10a, 1715 KBH V
En del af endof10.org.