Shadowbanning blusser op under konflikten i Gaza

af Lucas Rigillo og Tomas Vlk

Mens volden hærger i Gaza og på Vestbredden, bliver indholdsplatforme som Instagram og Facebook beskyldt for at reducere synligheden af pro-palæstinensisk indhold. En af de største palæstinensiske informationsprofiler, Eye on Palestine, oplevede kort efter konfliktens opblussen at blive lukket ned i omkring et døgn. Herefter forklarede Meta, at selskabet havde fået mistanke om, at profilen var blevet ’kompromitteret’.

Vi har i Kritik Digital før påpeget shadowbanning som et underbelyst demokratisk problem. Under denne konflikt melder en del brugere om, at deres opslag og stories om konflikten møder lavere engagement end ’normalt’ indhold, og flere er begyndt at selv-censurere ord som Gaza, Israel og krig i et forsøg på at komme udenom begrænsningerne.

Endnu andre brugere oplevede at få tilføjet ordet terrorist til deres biografier af Instagrams oversættelsesværktøj, da det skulle oversætte det arabiske ord ’alhamdulillah’ (æret være Gud).

Det er ikke første gang, at Meta og andre platforme kritiseres for at censurere palæstinensisk indhold. Vi skal senest tilbage til 2021, hvor israelske aggressioner i Gaza fik stor medieopmærksomhed. Dengang konkluderede en uafhængig rapport, at Metas indholdsbegrænsninger krænkede palæstinenseres menneskerettigheder.

Dertil har det allerede i en længere periode været kutyme blandt aktivister, at erstatte emojien af det palæstinensiske flag med en vandmelon, som deler samme farver.

Nye AI-værktøjer i WhatsApp og Messenger (der pt. endnu ikke er tilgængelige i Danmark) har også gjort sig bemærket med påfaldende forskelsbehandling. Værktøjerne lader brugere lave deres egne ’klistermærker’ ved hjælp af et tekst-input, som man bl.a. kender det fra services som Midjourney eller Dall-E. Det politiske aspekt af disse teknologier bliver dog klart, idet værktøjet er blevet kritiseret for at danne billeder af våben, når ord som Palæstina bruges. Imidlertid fremstilles ingen våben, hvis man skriver Israel, end ikke israelsk hær.

Krigens tåge, digitaliseret

Den palæstinensiske rettighedsaktivist Marwa Fatafta gæstede for nylig podcasten Tech Won't Save Us, hvor hun udfoldede en techkritisk vinkel på Israels fortsatte kampagne af angreb på palæstinenserne. I episoden forklarer Fatafta, at der i Gaza kun findes 2G-internet, hvis altså der over hovedet er adgang til nettet. I Gaza er det Israel, der råder over infrastrukturen, og de slukker det ofte i forbindelse med nye angreb.

Den stramme kontrol af internettet og information fra førstehåndsberetninger fra Gaza, der kan komme ud, er med til at øge mængden af mis- og disinformation om det, der foregår. Det forværres også af, at meget få journalister har fået adgang til Gaza – og af de, der har fået adgang, er uforholdsvist mange blevet dræbt.

Fatafta påpeger yderligere, hvordan hun selv og andre palæstina-aktivister bliver udsat for shadowbanning: Hashtags bliver fjernet, livestreams blokeret, billeder af et bombet hospital bliver slettet for angiveligt at vise nøgenhed (som i de lig, der ligger på stedet). Hun sammenligner også situationen på de amerikanske platforme med tiden efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022: her fik brugere frit lejde til at opildne til vold, ønske død over russere eller lovprise den neonazistiske Azov-bataljon.

Den måde at bruge sproget på lukkede Meta af for, efter Rusland truede med at banlyse firmaet som en terrororganisation. Og selvom hadtale ikke er tilladt på deres platforme, er det stadig ikke alle sprog, der står lige for denne retningslinje. Værten på Tech Won't Save Us, Paris Marx, fortæller i samme afsnit også om, hvordan hadtale mod palæstinensere på hebraisk får frit slag, fordi sproget ikke er tilstrækkeligt klassificeret, og algoritmen derfor hverken kan opsnappe eller fjerne hadtale.

Men bare fordi algoritmen ikke kan se den, betyder ikke, at hadtalen ikke er der. Det er en usynlighed skabt af et semantisk fravær: maskinen lader de ting stå til, den ikke har instrukser og kategorier til at genkende. Og på lignende vis fungerer vores menneskesprog også: når vi får at vide, at palæstinensere mister livet i stedet for at blive dræbt; når bygninger i Gaza kollapser i stedet for at blive destrueret. Ordene eksisterer i en implicit matrix af betydning. Hvem skal vi have empati med? Hvad er væsentligt for vores opmærksomhed?

Sprog og teknologier eksisterer følgeligt ikke i en politisk neutral sfære. Tværtimod. Når disse geopolitiske begivenheder afbryder normtilstanden for at erstatte den, åbenbarer disse teknologier på fremmeste vis, hvordan deres design og funktion er formet af kulturelle betydninger, værdier og magtkampe.

Denne artikel var del af vores nyhedsbrev for december 2023.