Facebook og verdensherredømmet
Af Mikkel Vinther, medstifter af Kritik Digital
Jeg er ekstremt optaget af magt. I den digitale verden, i den juridiske verden, i de finansielle systemer. Min fornemmelse siger mig, at jo bedre du forstår magt, des større mulighed har du for at forandre. Jeg er jurastuderende på Københavns Universitet, forsker og underviser i den digitale verden og hobbynørder de finansielle systemer. Og her kredser jeg om de samme spørgsmål: Hvem besidder og udøver magt? Hvilken verdensorden ønsker de? Og hvem kontrollerer dem?
Facebook er en global megavirksomhed med magt. Virksomheden er vokset til en størrelse, hvor det er let at sammenligne den med en nationalstat, så det forsøger jeg lige her:
· ➣Grundlov: Facebook har sin egen grundlov, brugerbetingelserne, der definerer hvad man må og ikke må. Her angives, hvilket indhold, der må deles, hvem der ejer indhold og adfærdsdata, og hvordan dine persondata behandles.
· ➣Retssystem: Facebook har nyligt også etableret sin egen Højesteret kaldet Tilsynsrådet. Med den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt i ledelsen. Her skal en række profilerede politiske eksperter afgøre, hvor grænsen går for, hvad Facebook må censurere og hvornår. Tilsynsrådet tager stilling til de mest kontroversielle og principielle sager, og er i et par sager allerede gået imod Facebook. En af de store sager handler om Donald Trumps udelukkelse fra Facebooks platforme i optakten til optøjerne på Capitol Hill i januar 2021.
· ➣Valuta: I 2019 præsenterede Facebook, at de arbejder på at skabe deres egen cryptovaluta, Libra. I samarbejde med Visa, Mastercard og en lang række andre virksomheder. Projektet blev kritiseret fra flere steder – bl.a. af daværende præsident Donald Trump, der påpegede at valutaen ville udhule den amerikanske dollar. Siden er projektet blevet forsinket, men ideen er ikke afvist.
Desuden er Facebook verdens største ’befolkning’ (det blev de i 2015) og de er rigere end nationalstaten Østrig. Facebook er begyndt at oprette nationale afdelinger rundt i verden, bl.a. har de også fået kontor i Danmark, og disse kan måske opfattes som en slags ambassader med ansatte politiske lobbyister. Vi har i Danmark selv skabt et diplomatisk fokus på relationerne til bl.a. Facebook ved TechAmbassadøren.
Hvem bestemmer?
Langt hen ad vejen opfører Facebook sig som en nationalstat, og nationalstater respekterer Facebook som nationalstat. Men hvad er problemet egentlig med det?
En af de mest interessante vinkler på den problemstilling er jeg blevet præsenteret for på jurastudiet på faget Forfatningsret. Forfatningsret handler om grundlove og magtfordeling i stater og internationale samarbejder. Her præsenterer den juridiske professor Gunther Teubner, fra Johann Wolfgang Goethe Universität, en idé. Han er optaget af, hvordan vi som nationalstatsorienteret verdenssamfund kan omfavne de alternative ’statslignende enheder’ som Facebook.
Ifølge Teubner er Facebook en semiautonom, lukket enhed, der opretter deres egne grundlove og grundregler. Facebook er delvist underlagt sine egne regler, men er samtidig også underlagt regler fra nationalstater og det internationale samfund, hvilket gør dem semiautonome i Teubners forstand.
På den måde udfordrer de den klassiske forfatningsretlige tankegang om den tidligere sammenhængende pakke af én grundlov for ét folk i én nationalstat. Han mener dog ikke nødvendigvis, at det er et problem. Han mener, vi bør omfavne de her semiautonome, lukkede enheder.
Med magt følger ansvar
For nationalstater kommer magtens muskler jo også med ansvarets vægt. Nationalstater skal tage det sure med det søde. Ovenfor er angivet alle de magtbeføjelser, som Facebook har tilranet sig eller er blevet tillagt. Men hvor opfører de sig ikke som en nationalstat?
Det korte svar: De steder, hvor ansvaret er tungest. Facebook er, modsat stort set samtlige nationalstater i verden, ikke medunderskriver af Menneskerettighedskonventionen. Selvfølgelig er de ikke det, de er jo en virksomhed. Men det er her, nationalstaterne har givet lovning på at overholde de menneskeretlige frihedsrettigheder om ytringsfrihed, privatliv og ejendomsret. Det internationale samfund stiller store krav til nationalstater – men de stiller ikke krav til Facebook.
Det er ikke Facebook der er problemet. For Facebook er nok bare starten. Vi kommer til at opleve flere af disse semiautonome, lukkede systemer. Det spørgsmål vi som nationalstat, og borgere, skal stille os selv nu og i fremtiden er: Hvor stor skal en virksomhed være, før vi reelt begynder at stille lige så store krav til dem som til nationalstater, vi samarbejder med?