Indvarsler TikTok-panikken starten på en ny kold krig?

af Tomas Vlk, leder af Kritik Digital

Den seneste måneds tid har vi set en række forbud mod TikTok i embedsværk og offentlige institutioner på tværs af den vestlige verden – fra Det Hvide Hus til Region Hovedstaden. Men hvad skyldes forbuddet, og er det noget man skal være bange for, hvis man har app'en på sin telefon?

I Danmark var det Frederiksberg Kommune, der var den første til at forbyde TikTok på ansattes tjenstlige telefoner. Dermed kom kommunen Center for Cybersikkerhed (CFCS) i forkøbet, der en måned senere udsendte en pressemeddelelse. Her bemærkede de, at den kinesisk-baserede app potentielt kan udføre spionage gennem de adskillige datakilder, som app'en kan få adgang til på telefonen – det er kilder såsom lokalitet, mikrofon, kamera og browserdata mm.

At TikTok har adgang til et væld af datakilder på en smartphone er en ikke-nyhed. Det samme har apps som Facebook, Snapchat eller det vilkårlige gratis-spil, der har datahøst som forretningsmodel.

Som Frederik Kulager for nogle uger siden i et afsnit af Genstart bemærkede, er det samtidig slående, at der i CFCS' meddelelse ikke henvises til andet end netop dette: at TikToks moderselskab, ByteDance, er underlagt kinesisk sikkerhedslovgivning, og at app'en beder om omfattende tilladelser til dataadgang. Med andre ord sagde CFCS ikke noget nyt.

For et par dage siden kom det så frem, at en TikTok-kritisk journalist hos Forbes var blevet overvåget af de kinesiske myndigheder. Der er dermed beviser for, at app'en er blevet brugt til det, mange har frygtet.

Men skal du være bange for TikTok?

Det korte svar er kompliceret (beklager).

I Kritik Digital byder vi enhver offentlig debat om overvågning velkommen. Der er masser af gode grunde til at udvise forsigtighed omkring teknologisk overvågning. I vores seneste nyhedsbrev skrev vi om, hvordan techgiganterne lige nu hjælper politiet i USA med at finde frem til kvinder, der har fået foretaget en abort.

Således bliver det svært at se, hvorfor TikTok skulle være værre end fx Facebook Messenger. Amerikanerne kan lave samme tricks ift. deres sikkerhedslovgivning, og Messenger har også omfattende dataadgang. Altså er overvågning og spionage lige så meget en del af risikobilledet.

Man har ikke noget at skjule, lige indtil man en dag finder finder ud af, at verden omkring en er blevet uenig. Sagt på en anden måde: man er ikke selv herre over, hvorvidt man faktisk har noget at skjule. Og derfor er forsigtighed det mindste, man kan udvise over for overvågningsteknologier.

Derudover kan man overveje app'ens forfinede evne til at fange og holde dens brugeres opmærksomhed. Det er en lurende bekymring for alle, der har set app'ens evne til at fange børn og unge i dens strøm af indtryk: Pludselig gik der tyve minutter, så fløj to timer forbi. Ting man skulle nå, søvn man ikke fik. Hertil er også historien om, at TikTok i Kina ser helt anderledes ud: den lukker ned om aftenen og åbner først op om morgenen, og viser generelt mere opbyggende indhold.

Men spørgsmålet vedbliver: er det selve overvågningen og dens etiske problematikker, der skaber bekymringen? Eller er det snarere tillægsordet kinesisk, der er kilden til påstyret? Det bliver svært ikke at tænke, at anbefalingen bærer præg af storpolitik – at forbuddet simpelthen er endnu et skridt mod fornyelsen af det forrige århundredes verdensopdeling i øst og vest.