Google indtager den danske folkeskole
Af Tomas Vlk, sociologistuderende ved KU og medlem af Kritik Digital
I 2019 købte Aarhus Kommune nyt undervisnings-IT ind. Et flertal i byrådet besluttede sig for den populære Chromebook, en økonomisk fornuftig løsning der skulle sikre alle elever en PC. Da kommunens skoler allerede brugte Googles læringsplatform, G-Suite for Education (GSfE), var det et oplagt valg at købe yderligere ind i techgigantens nemme og stabile økosystem.
Beslutningen gik ikke fri for kritik. Eksperter pegede bl.a. på Googles manglende respekt for brugernes privatliv. Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom, forsvarede byrådets beslutning med, at aftalen klart sikrede kommunen kontrol og ejerskab over elevernes data. Skolerne i kommunen ville være fri for Googles snagen, og kritikken lod altså til at være ubegrundet. Lige indtil det norske Datatilsyn et år senere irettesatte tre norske kommuner for brug af produkter fra selvsamme Google.
Norge siger nei
Den samme databehandleraftale, som Aarhus Kommune, blandt andre, har indgået med Google, er af det norske datatilsyn blevet vurderet til at være så uigennemskuelig, at man i praksis ikke kan vide sig sikker på hvad data bliver brugt til. De anbefaler derfor at norske kommuner ikke bruger Google-tjenesterne.
Grunden til at det norske Datatilsyn råber vagt i gevær skyldes opsætningen af tjenesterne på Google platformen. Juridisk er den delt op i to sfærer: kerneydelserne og ekstraydelserne. Den første sfære er fri for kommerciel overvågning, mens ekstraydelserne fungerer som for en hvilken som helst anden bruger af Google. I praksis resulterer denne opsætning i en meget unfair omgang jorden er giftig: Bruger du Google Drev? Så har du helle fra kommerciel dataindsamling. Vil du søge efter noget med Google? Så er du på giftig jord! Vil du gerne på internettet med Chrome-browseren? Ærgerligt, den tæller også som en ekstraydelse! Denne sidste kendsgerning peger det Norske datatilsyn især på som en afgørende mangel i vilkårene for Google Suite for Education, især da en Chromebook er noget nær ubrugelig uden Chrome-browseren.
En dårlig handel
Problemet er at en masse børn bliver ofre for systematisk overvågning, når de tager deres Chromebooks i brug i skolen og derhjemme. Selvom børn, forældre og lærere bliver forsikret om systemets sikkerhed, er det ikke så enkelt.
Men det er ikke kun Aarhus Kommune, der vil købe hvad Google sælger. Lokalpolitikere og skoleledere i 42 af landets kommuner har også sat deres lid til techgiganten. Realiteten er dog at kommunerne har en aftale, hvor brugerne ikke kan undgå at træde forkert og blive udsat for dataindsamling og -profilering. Når kommunernes politikere har samtykket på børns og forældres vegne, bliver ansvaret flyttet over på skoleledernes og lærernes skuldre: Google har fremlagt vilkårene for brugen, som politikerne har takket ja til. Hvis brugerne - børn helt ned i indskolingen - ikke kan forstå betingelserne, så er det åbenbart deres egen skyld.
I Danmark er 42 ud af 98 kommuner såkaldte Google-kommuner. Techgigantens produkter, GSfE og/eller Chromebooks bruges på godt 560 folkeskoler. En tredjedel af kommunerne med GSfE har pillet ved standardindstillingerne og forsøgt at udarbejde risikoprofiler.
Hvad skal jeg ellers vide?
Er ansigtsgenkendelsesteknologi lovligt?
Frederik Kulager og Theis Ehler Mohlin har undersøgt dette spørgsmål i en artikel, som kom i kølvandet af Kulagers udersøgelse af bla. storcentre og fitnesscentres brug af ansigtsgenkendelse. En af pointerne i artiklen er, at teknologien udvikler sig så hurtigt, at lovgivningen ikke kan følge med.
Når du læser eller lytter til artiklen, så overvej om ikke du bør eje rettighederne til dit eget ansigt!
Læs eller lyt til artiklen her.
Det har jeg det sgu da skidt med – for at sige det på dansk
66-årige Otto Jensen blev overvåget hvert minut af en vejr-app. Det fandt TV2 ud af i en undersøgelse af, hvor nemt det er at få adgang til persondata om danskerne. For 36.000kr. fik TV2 adgang til 192 millioner datapunkter, der alle pinpointer hvor en identificerbar mobiltelefon har befundet sig på et givent tidspunkt.
Identificerbar fordi man f.eks. blot kan undersøge hvor telefonen typisk befinder sig om natten - så har du vedkommendes adresse.
Artiklen indeholder rigtig fine eksempler på, hvor præcise og omfattende dataene er, læs den her!
I datasættet fandtes også personer med kritiske funktioner, bla. ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste og fængselsbetjente. Læs om det her.
Regeringen vil diskutere tech-giganter med ny hvidbog fra erhvervsministeriet
Regeringen mener ikke at tech-giganterne lever op til deres demokratiske ansvar, og regeringen vil derfor arbejde for at sætte anderledes rammer op. Erhvervsministeriet har derfor produceret en hvidbog, der opstiller ni principper om et mere ansvarligt og retfærdigt samfund med tech-giganterne, der hver især udspringer af en væsentlig samfundsmæssig udfordring. De ni principper er:
Vi vil have et samfund, hvor…
tech-giganternes forretningsmodeller er underlagt demokratiske rammer
børn og unge kan have en tryg barndom i god balance mellem den digitale verden og den fysiske verden
tech-giganterne understøtter den demokratiske samtale – frem for at undergrave den gennem digitale ekkokamre og polarisering
tech-giganterne tager et større ansvar for indholdet på deres platforme
frie, velfungerende medier bidrager til at understøtte den demokratiske samtale, og hvor alle får en fair betaling for deres kreative arbejde
arbejdstagerrettighederne beskyttes – også på digitale platforme
tech-giganterne skal bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet på linje med alle andre virksomheder
konkurrencen er retfærdig og transparent, og hvor forbrugerne kan handle trygt online
demokratiet sætter rammerne for tech-giganterne - ikke omvendt
Det var alt for nu! Det er skønt du følger med. Send os endelig ris, ros, refleksioner og idéer!
Kh. Nyhedsbrevsredaktionen💙